facebook-domain-verification=tvadxg0tq9jbn8odzrvvkbftot4sc1

En stærk krop

Se udvalget herunder og find dine personlige favoritter.

BodyFit
BodyFit

BodyFit er styrketræning, hvor du bliver udfordret og øger din styrke samt får en mere tonet krop. Du træner alle kroppens større muskelgrupper med både vægtstang og løse vægtskiver, hvor du selv vælger den vægt du vil træne med. Der er ingen koreografi på timen. Alle, uanset niveau, kan deltage på timen.

Funktionel Styrke
Funktionel Styrke

En time, hvor der er fokus på de fundamentale "store" løft og som man kan opbygge en god råstyrke i kroppen.
Der vil til denne her time primært blive brugt barbells, kettlebells og håndvægte.

Et hold for alle, som gerne vil være stærkere og bygge en god grund teknik.

Funktionel Cross
Funktionel Cross

I Funktionel Cross træner du på kryds af forskellige styrke og udholdenhedsdiscipliner, med funktionelle præstationer i højsædet. Du vil opleve en udfordrende, sjov og varieret træning, som kan udvikle dine atletiske egenskaber og b.la. involverer kettlebells, prowler, challengebags mm. Alle kan deltage på holdet.

HOT Fit Yoga
HOT Fit Yoga

HOT Fit Yoga er en fantastisk sammensmeltning af fitness og yoga. Du møder klassiske yoga stillinger kædet sammen i mindre flows. Vi tilføjer små håndvægte i dele af timen og får pulsen op. HOT Fit Yoga handler om at styrke din krop og øge din puls, samtidig med at du bevæger dig gennem timen i et flow.

HOT Fit Yoga udføres i en holdsal, der er opvarmet til 35 grader.

Intensitet: Høj

MomFit
MomFit

MomFit er for dig som ønsker at komme i form igen efter fødslen. Her træner vi hele kroppen med særligt fokus på maven, ryggen og ikke mindst bækkenbunden. Alle kan være med og din baby er også meget velkommen på holdet.

Pilates
Pilates

Pilates er for dig, som ønsker at få trænet hele kroppen igennem, og komme hele vejen rundt om både de store samt små muskelgrupper. Hele kroppen bliver trænet igennem, med fokus på kroppens kerne, som er de dybe ryg- og mavemuskler - med det mål at skabe forøget styrke, bevægelighed samt mobilitet. Pilates er for dig som ønsker en flot positur, øget kropsbevidsthed samt en stærk, velfungerende og smidig krop!

Power Burn
Power Burn

Power Burn er effektiv og udfordrende styrke og konditionstræning, udført i et tempo hvor alle kan være med. Timen er bygget op omkring simpel cirkeltræning, hvor du kommer igennem tre blokke med fire varierende øvelser i hver blok. Vi træner både med egen kropsvægt samt benytter forskellige redskaber, såsom håndvægte kettlebells og TRX.

Puls / Styrke
Puls / Styrke

Puls/Styrke er for dig der vil træne kondition og styrke på samme tid. Timen foregår i højt tempo og der arbejdes med en kombination af højintensitets konditionsøvelser og en række effektive styrketræningsøvelser, både med og uden udstyr. Alle kan deltage på timen, uanset niveau.

Seniortræning
Seniortræning

Seniortræning er til dig der gerne vil have styrket kroppen og de muskler og led vi bruger igennem hverdagsbevægelser. Til Seniortræning får du trænet kroppens store muskelgrupper som ben, baller, mave, ryg og arme igennem en række øvelser. Vi arbejder med at udfordre balancen og vores mobilitet der naturligt bliver svækket med årene. Træningen er lavet som cirkeltræning med konditionsopvarmning og udstrækning.

Alle kan deltage, uanset niveau.

Stram op
Stram op

I Stram op er der fokus på muskeludholdenhed og styrketræning af hele kroppen. Timen kan variere i forhold til øvelser og udstyr, eks håndvægte, elastikker, kropsvægt, stepbænk mm. Instruktøren guider og instruerer under hele timen, så alle kan være med. Holdet er for dig der ønsker en tonet og stærk krop.

previous arrow
next arrow